Gå i dybden med More Creative 2013-2015


download

More Creative er rygraden i Region Midtjyllands kreative vækststrategi. Målet er at skabe flere kreative arbejdspladser og styrke regionens virksomheder i deres forretningsudvikling. More Creative handler samtidig om at bygge bro mellem de kreative erhverv, det øvrige erhvervsliv og regionens offentlige institutioner. Det fører til nye forretningsmodeller, nye netværk og en region med stærkere innovationskraft.

Læs nyhedsmagasinet online eller download på PDF

More Creative er en markedsdrevet udviklingsstrategi, der udfoldes i tæt samspil med regionens virksomheder og organisationer. Det skaber den forankring, der skal til, for at en erhvervspolitisk vision kan blive til virkelighed.

More Creative er for hele erhvervslivet og for hele regionen. Det handler grundlæggende om at opdyrke kreative konkurrencefordele og finde nye løsninger på samfundets udfordringer. Det er en dagsorden, der udfordrer både erhvervslivets topchefer, de kreative brancher og de offentlige beslutningstagere i regionen.

Siden opstarten i 2013 har More Creative resulteret i en lang række nye initiativer, services og netværk, der skaber konkret værdi for både store og små virksomheder i regionen. Der er etableret en række kreative partnerskaber med dokumenteret potentiale til at udvikle sig til selvbærende erhvervsklynger. Derudover er der skabt en solid og synlig samarbejdsplatform for at videreudvikle Region Midtjyllands
kreative vækstpotentiale.