Sustainable Build – Innovation Challenge 2017

Innovation Challenge
Har du en innovation eller løsning, der markant kan øge genanvendelsen af materialer, komponenter eller bygninger? Mangler du adgang til at prøve din løsning af i samarbejde med en række af byggebranchens stærkeste aktører?

Så er du måske en af dette års Sustainable Build-innovatører! Sustainable Build søger i 2017 ti innovatører, der på forskellig vis understøtter cirkulær økonomi inden for byggeriet. Der kan være tale om nye typer materialer, komponenter, produkter, processor, systemer, platfrome eller forretningsmodeller – eller noget helt andet.

På udkig efter 10 innovative løsninger

Dette års udfordring lyder: “Hvordan sikrer vi som samfund maksimal genanvendelse af materialer, komponenter og bygninger i fremtiden?” Din innovation kan ligge inden for et af nedenstående områder, men andre gode og uventede løsninger modtages også gerne:

  • Løsninger, der kan skabe nye former for modulært byggeri.
  • Løsninger, der skaber tryghed omkring sundhed og sikkerhed i genanvendte materialer og komponenter.
  • Løsninger, der skaber nye incitamenter til genanvendelse og upcycling af materialer og komponenter.
  • Løsninger, der skaber markedspladser for genanvendte materialer.

Hvad tilbyder Sustainable Build deltagerne?

Hvis din løsning er blandt de 10 udvalgte, får du adgang til Sustainable Builds acceleratorprogram. Det betyder adgang til at drøfte og præsentere din løsning for en række af byggebranchens stærkeste aktører og investorer.

I et samarbejde mellem dig og partnerne vil det blive drøftet, hvordan I bedst gennem adgang til marked, afprøvning, viden, kapital, netværk eller ressourcer kan vækste og skalere din løsning nationalt og internationalt.

Så hvis du har en innovativ løsning, der kan øge genanvendelsen af materialer, komponenter eller du kender nogle, der gør, så send en ansøgning inden den 24. marts 2017 her.

Hvem kan deltage?

Udfordringen er både for selvstændige innovatører, virksomheder og projekter, og løsningerne kan være alt fra teknologi, metoder, processer, materialer mm. og kan komme fra alle industrier.

Det er et krav, at din løsning er længere end idé-/koncept-fasen, og at løsningen kan  have en væsentlig positiv effekt på branchens muligheder for at skabe vækst inden for genanvendelse og bæredygtigt byggeri.

Til dette års Innovation Challenge søges der efter danske såvel som udenlandske innovatører. Bud på løsninger fra andre brancher modtages også gerne til årets Innovation Challenge, der med fordel kan bruges i anvendelse i byggebranchen.

Om Sustainable Build

Sustainable Build er et partnerskab bestående af førende virksomheder og myndigheder, i tæt samspil med producenter, leverandører, bygherrer, virksomheder og organisationer på tværs af byggeriets værdikæde. Partnerskabet er støttet af Industriens Fond og Fonden for Grøn Omstilling, og realiseres i samarbejde med DAC og LeaderLab.

Sustainable Build fremmer vækst og global konkurrenceevne inden for bæredygtigt byggeri, ved at samle branchen i en fælles indsats for at skalere nye, bæredygtige innovationer.

Læs mere om Sustainable Build og send din ansøgning her.