More Creative er stolte over at bidrage til Aarhus 2017-program

Aarhus Walks On Water

More Creative Events inviterer gennem inddragende og nyskabende events på tværs af Region Midtjylland indenfor gastronomi, arkitektur, design, mode og den digitale visuelle industri.

More Creative Events er et samarbejde mellem Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, More Creative, Region Midtjylland og en række aktører fra kreative erhverv og organisationer samt uddannelsesinstitutioner.

Deltag i nyskabende og inddragende events

More Creative Events dækker over fjorten events, som udfordrer og inddrager på forskellig vis:

  • Aarhus Walks On Water
    Bered dig på et spektakulært og anderledes modeshow, når mode og ny teknologi sammen går på vandet fra Aarhus og ud i verden. Aarhus Å, Dokk1 og Aarhus Havn udgør scenen for Aarhus Walks on Water, der omfatter digitale facadeshows, interaktive e-tekstiler og lydrum. Læs mere om Aarhus Walks On Water her.
  • ANYbody
    ANYbody er en oplevelse, der stiller spørgsmål ved vores syn på kroppen. I samarbejde med nogle af de største talenter inden for dansk mode og kunst vil Yoke og Danish Fashion Institute udfordre vores syn på vores krop og den måde, vi udtrykker os selv på i 2017. Læs mere om ANYbody her.
  • New Nordic Noir
    Ny Nordisk Noir er et intensivt skriveværksted på udkig efter nye noir-talenter og plot. Under vejledning af Nikolaj Scherfig, hovedforfatter på Broen, vil forfatterspirer fra hele verden lære af professionelle, der har førstehåndsviden i at skabe spænding og drama. Læs mere om New Nordic Noir her.
  • Den 5. Viborg Animation Festival
    Viborg Animation Festival hylder animationsmediets muligheder og viser, hvordan animation ikke bare er underholdning, men et medie, der er velegnet til at formidle det, der ellers er svært at få sagt og vist. Festivalen præsenterer nye værker, kortfilm, dokumentarformater og animationsværktøjer. Læs mere om Viborg Animation Festival her.
  • New Danish Modern
    Udstillingen New Danish Modern sætter dansk design i et historisk perspektiv med særligt fokus på nutidigt og fremtidigt design. Tag familien under armen til workshops, hvor I kan samskabe, forme og forestille jer fremtidens design. Bliv klogere til foredrag, gå i dybden med en række masterclasses og hyld talentet, når vinderne af Danish Design Award bliver kåret. Læs mere om New Danish Modern her.
  • Creativity World Forum
    Det årlige Creativity World Forum samler skarpe hjerner, geniale idéer og innovative teknologier for at skabe en bedre fremtid. Konferencen samler det globale Districts of Creativity-netværk og åbner dørene for nogle af verdens mest inspirerende, kreative og innovative mennesker. Læs mere om Creativity World Forum her.
  • Fish-Á-Deli Circus
    Træd nærmere, mine damer og herrer! Et madcirkus kommer til regionen! Danmark oplever en rivende udvikling i kulturen omkring lokale madpatrioter, kokke og madelskere. Måltidet og det dækkede bord er blevet populære samlingssteder i Danmark og i resten af verden. Læs mere om Fish-Á-Deli Circus her.
  • How Can We Feed the World?
    I fremtiden er de fødevarekilder, vi er afhængige af for at kunne overleve, ikke tilstrækkelige til at brødføde verdens befolkning. Den nyeste viden og forskning gør det dog muligt for os at gentænke og udfordre de måder, vi producerer og forbruger på. Folkeuniversitetet i Aarhus og Hearts & Minds Festival vil fokusere på det mest presserende spørgsmål for vores fremtid. Læs mere om How Can We Feed the World? her.
  • Bring Home the Oysters!
    Folk inviteres til at Bring home the Oysters! – at høste forskellige slags østers samt meget andet spiseligt godt fra havet og tage det hele med til Aarhus, hvor kokke vil slutter sig til. Op mod 1000 personer deltager i den kæmpestore østersfest i Aarhus. Her bliver der stor fest med fremragende kokke, god musik, masser af underholdning og verdens bedste østers under åben himmel. Læs mere om Bring Home the Oysters! her.
  • Creative Tastebuds: Exploring How Brain and Culture Collaborates On Taste
    I mødet mellem naturvidenskab og humaniora inviteres publikum til at tænke over følgende: Hvilke forbindelser er der mellem kultur og hjerne, når det handler om smag? Symposiet præsenterer synspunkter fra førende personer fra den humanistiske og den naturvidenskabelige verden, og performere fra de kreative erhverv vil gå tæt på og udfordre disse synspunkter ved at gå i dialog med forskerne og lave eksperimenter med publikum. Læs mere om Creative Tastebuds: Exploring How Brain and Culture Collaborates On Taste her.
  • The Catastrophic Meal – Dystopia and Utopia On a Plate
    The Catastrophic Meal forskellige scenarier for mad og madlavning i fremtiden og begiver sig ud på et gastronomisk eventyr i tre dele. I den første diskuterer videnskabsfolk, biologer og zoologer i selskab med fremtidsforskere og kokke fremtidens potentielle spisekammer. Sammen vil de sammensætte en menu og lave et måltid til indbudte gæster. Den anden event er åben for modige middagsgæster, der tør spise fremtiden. Læs mere om The Catastrophic Meal – Dystopia and Utopia On a Plate her.
  • RISING Architecture Week – Inspire. Create. Provoke.
    RISING Architecture Week er en interaktiv arkitekturfestival med fokus på udfordringer, muligheder og erfaring inden for byggeindustrien. Alle med interesse for arkitektur og byudvikling – arkitekter, entreprenører, politikere, akademikere og manden på gaden – inviteres til at deltage og bidrage aktivt til vidensdeling, undersøgelse af innovative muligheder og professionel kontaktformidling. Læs mere om RISING Architecture Week – Inspire. Create. Provoke. her.

Se hele programmet fra Aarhus 2017 her.