Mennesker med autisme kan have stor glæde af digitale medier

Skærmbillede 2018-03-01 kl. 11.42.40

Prisbelønnet film beskriver spændvidden af muligheder for autisters brug af digital teknologi. Filmen “Det Digitale Tilbud” er produceret af Citizen Dane på baggrund af et flerårigt projekt hos Autismecenter Storstrøm i Vordingborg.

Autismecenter Storstrøm har i flere år arbejdet med at inddrage teknologi i sit arbejde med børn, unge og voksne med autisme. Projektet har haft fokus på at finde ud af, hvordan den enkelte elev eller bruger ville få mest ud af eksisterende digitale medier.

Filmen, som har vundet tre priser: Award of Excellence ved den amerikanske kortfilmsfestival Best Shorts, Award of Recognition ved Hollywood International Independent Documentary Awards og Gold Award ved MarCom Awards, viser hvordan personer med autisme har glæde af digitale hjælpemidler i hverdagen.

Ensartede instruktioner og fællesskab

Bl.a. er det en stor hjælp for nogle elever eller brugere, at de får ensartet instruktioner f.eks. via en tablet eller smartphone. Der er også eksempler på, hvordan teknologi kan bruges til at samle unge med autisme i et fællesskab ved hjælp af en højteknologisk robot.

Centret vil forsætte successen med at afprøve ny teknologi i fremtiden med deres elever og brugere.

Se hele filmen her: Det Digitale Tilbud