HEADSTART FASHION HOUSE åbnede med manér

HEADSTART FASHION HOUSE summede af liv, da More Creative-partnerskabet og den erhvervsdrivende fond, HEADSTART FASHION, i går kunne åbne dørene op for de nye faciliteter på Mindet 4.

Til åbningen af det vækstfokuserede modehus blev der budt velkommen af HEADSTART FASHION’s direktør, Christian Chapelle, hvorefter talerrækken bestod af Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, Kopenhagen Furs direktør, Jesper Uggerhøj samt Lifestyle & Design Cluster direktør Betina Simonsen.

Læs mere om HEADSTART FASHION HOUSE her.

Foruden de mere end 100 tilstedeværende fra modebranchen kan nævnes Kopenhagen Fur som var massivt tilstede med minkpelse, buntmager og TV-hold. Derudover gæstede også Dansk Mode & Tekstil, Lifestyle & Design Cluster samt VIA Design receptionen, der fortsatte på højt blus hele receptionen igennem.

Læs Århus Stiftstidendes reportage fra dagen her og se billeder fra dagen i galleriet nedenfor. I forbindelse med åbningen blev en af modebranchens aktører interviewet: Bliv klogere på, hvorfor Mette Rødtnes, arkitekt og ejer af Rodtnes, mener, HEADSTART FASHION HOUSE er en kæmpe hjælp her.