Dansk tøjfirmas succes i Tyskland øger bundlinjen med 130%

Danske Mos Mosh har på få år skabt en enorm succes i udlandet. Da virksomheden fik taget hul på det tyske marked voksede bundlinjen med hele 130%!

Tøjvirksomheden Mos Mosh blev skabt i 2010 og har siden opnået flotte resultater: Mos Mosh’ tøj kan købes hos over 1550 forhandlere fordelt på 13 lande. Alene i 2016 har virksomheden oplevet en vækst på 30% – og en stor del af dette kan altså tilskrives eksport.

Direktør i Mos Mosh, Kim Hyldahl, er ikke ny i tøjbranchen og lancerede blandt andet mærket Selected under sin ansættelse hos Bestseller. Om Mos Mosh’ store vækstsucces udtalte Hyldahl i 2014 bl.a. til JydskeVestkysten:

– Jeg er selvfølgelig helt overvældet over, hvordan det er gået, og vækst er ilt til blodet, men den er ikke altafgørende. Det er vigtigere, at vi har hjertet med, og at vi kan stå inde for vores produkter. Den største risiko er, at vi ikke kan følge med, og at kvaliteten ikke er på det niveau, som vi vil have. Vækst kan også dræbe én og skal hele tiden finansieres.

Du kan læse mere om Mos Mosh i to dybdegående artikler fra Børsen: Tøjbosser hiver millioner ud af modesucceser og Buksefirma scorer kassen på tyske bagdele.

Du kan møde Mos Mosh torsdag den 27. oktober til det gratis arrangementet EKSPORT er fremtiden. Her er eksport på tapetet, og Mos Mosh blandt andre vil fortælle opskriften på deres kontinuerlige vækst gennem eksport. Du kan læse mere om EKSPORT er fremtiden, se programmet og tilmelde dig her. Du kan downloade flyer med information, program og link til tilmelding her.