Artikel fra Mandag Morgen: Kreative erhverv skaber fremtidens jobs

mm

Kreative erhverv udgør verdens hurtigst voksende sektor, og her ligger et stort uudnyttet potentiale for mere vækst, påpeger eksperter. Men kun et fåtal af de danske virksomheder udnytter mulighederne.

Robotter kan ikke udtænke originale og innovative løsninger på klodens store udfordringer. Det kan kreative menneskehjerner. Og vi har brug for både innovative løsninger og for jobs til mennesker i fremtiden. Derfor er der god grund til at sikre de bedste rammer og vilkår for skaren af kreative vækstskabere, der både herhjemme og globalt vokser hastigt.

Her hjemme har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen et vækstteam for kreative erhverv på bedding i det nye år, og på regionalt niveau har blandt andet Region Midtjylland kortlagt potentialer og vækstbarrierer for kreative erhverv i regionen med henblik på at skabe mere vækst og flere jobs i regionens kreative erhverv.

“Vi vil se på, hvordan vi kan understøtte, at det er danske og kreative virksomheder, der vokser og kan byde ind med løsninger på de store globale tendenser. Aller er velkomne til at deltage i dialogen. Jeg hører gerne fra enhver, der har konkrete og konstruktive forslag til at styrke væksten i de kreative erhverv,” lyder opfordringen fra ministeren.

Også fra det midtjyske lyder det, at det skal være lettere fremover at være kreativ virksomhed.

“Vi har en række stærke miljøer i regionen inden for segmentet, og i fremtiden bliver design et endnu stærkere konkurrenceparameter. Vi kan se, det giver jobs, og vi kan se, det styrker vores konkurrenceevne,” siger Bent Hansen, der er regionsformand i Region Midtjylland.

Sammen med Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad, Mandag Morgen og en række andre partnere sætter Region Midtjylland nu fokus på de kreative erhvervs potentiale som vækstdriver på konferencen A More Creative Denmark, som afholdes på Christiansborg den 27. september. Formand for Creative England – og en af hovedkræfterne bag den britiske regerings første politik for de kreative erhverv – John Newbigin, er blandt hovedtalerne på konferencen. Han opfordrer de danske politikere til at tage den kreative økonomi meget alvorligt og til at sikre, at Danmark ikke sakker agterud i det globale kapløb, der er i fuld gang.

“Over hele verden vokser de kreative erhvervs andel af økonomien. Værdien ligger i designet frem for produktionen. Bare se mod Kina, der går fra Made in China til Designed in China i disse år,” siger John Newbigin.

Men selvom sektoren globalt er i vækst, er der masser af forhindringer, der står i vejen for, at potentialerne kan folde sig ud, og som kræver politisk opmærksomhed, påpeger den britiske ekspert:

  • Kompetencer til morgendagens jobs. Vores uddannelsesinstitutioner uddanner ifølge John Newbigin folk efter en forældet opdeling mellem fag, mens de studerende skal kunne udfylde jobfunktioner, der ikke eksisterer i dag. Der er behov for at afdække, hvilke kompetencer der skal til.
  • Data. Den kreative økonomi er en fragmenteret størrelse med rigtig mange små aktører iblandt. Der er brug for pålidelige data om, hvem det er, hvor de arbejder, og hvilken værdi de tilfører, for at politikerne kan udtænke strategier og rammevilkår, der understøtter sektoren.
  • Penge og risikovillighed. Data er også afgørende, hvis flere investorer skal interessere sig for sektoren. Og det skal de, hvis der skal skaleres op, og når det kun er first movers på et nyt marked, der for alvor kan tjene penge. Men investorer i Europa er ikke så risikovillige som i USA, og der er behov for kontinuerligt at sikre gode rammevilkår for investeringer i nye startups.

“Flere regeringer satser på de kreative erhverv, så konkurrencen bliver hårdere. Vi tror stadig i Vesten, at vi sidder solidt på hjernearbejdet, mens kineserne tager sig af det manuelle. Men vi er ved at blive indhentet,” siger John Newbigin, der også nævner Afrika og Latinamerika som to regioner, der har oplevet stor vækst i den kreative økonomi.

Den positive side af mønten er omvendt, at de kreative erhverv beskæftiger rigtig mange unge mennesker, og i en tid med stigende ungdomsarbejdsløshed er flere kreative jobs en jobskaber for især de unge. Samtidig kan kreative erhverv være et modsvar til robotters indtog, mener John Newbigin. For kreativitet er forankret i en kulturel forståelse, som ingen robotter endnu mestrer.

“Vi skal skabe jobs og brancher skabt af mennesker og ikke kun af robotter og computere,” siger han.

Milliardindustri

Globalt omsætter kreative erhverv ifølge en analyse fra EY for 2.250 milliarder dollar og består af 29,5 millioner jobs. Branchen er en sammensat størrelse, og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om en samlet sektor. Den består af en række brancher fra den digitale spilindustri til tv- og filmproduktion over mode, arkitektur og teater. Se tekstboks. Fællesnævnerne er ifølge John Newbigin, at de er dybt afhængige af det enkelte menneskes kompetencer og talent, at man kan beskytte sine rettigheder i form af intellectual property rights – IPR – og at afsættet for det kreative produkt er forankret i en specifik kultur.

“I Storbritannien er vi rigtig gode til at opfinde ting. Vi er stærke inden for mode, teater og film. Men vi er ikke gode til at beskytte det, vi laver, og til at tjene penge på det. Vi taler her om en samlet sektor, der er større end den britiske bilindustri. Alligevel tog det lang tid, før regeringen tog det seriøst og begyndte at interessere sig for den værdi- og jobskabelse, sektoren genererer,” fortæller John Newbigin.

Herhjemme arbejder ca. 85.000 mennesker inden for kreative erhverv, ifølge analysen “Potentialer og vækstbarrierer i kreative erhverv i Region Midtjylland”, som Oxford Research har lavet for Region Midtjylland. Samlet omsætter sektoren i Danmark for 280 milliarder kr., hvoraf 83 milliarder kr. kommer fra eksport. Kreative erhverv udgør dermed godt 9 pct. af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. Danmark er begunstiget af ikoniske virksomheder inden for design fra LEGO til arkitektvirksomheden BIG, og alle de store danske erhvervslokomotiver som Coloplast, B&O og Grundfos arbejder strategisk med design. Men ifølge EU’s innovationsbarometer er det alligevel kun 15 pct. af alle danske virksomheder, der arbejder strategisk med design, og en tredjedel af virksomhederne bruger slet ikke design. Se figur 1. Samme undersøgelse viser ellers, at der er direkte sammenhæng mellem en virksomheds brug af design og selskabets innovationskraft.

“Vi har en fantastisk bagage. Men i dag placerer Danmark sig ikke specielt godt i internationale rankings. Derfor skal vi have målt det guld, vi har, og så sætte fokus på, hvor vi kan skabe mest impact og skalering,” siger Christian Bason, der er adm. direktør i Dansk Design Center.

Den helt store vækstskaber ligger i at tænke ud over traditionelle brancheskel og sektorer.

“Kreativ vækst handler i høj grad om mange andre brancher, der udnytter mulighederne i nye forretningsmodeller, materialer og teknologier til at udvikle produkter, services og oplevelser. Virksomhederne vokser ikke af sig selv, bare fordi der kommer flere muligheder. Væksten kommer først, når nogen giver de nye materialer og teknologier en form, som andre vil betale for,” siger erhvervs og vækstminister Troels Lund Poulsen.

I Storbritannien sker den største vækst i den kreative sektor lige nu mellem virksomheder og ikke i forbrugerettede produkter og servicer. Det er især inden for design, reklame og mode, hvor design kan hjælpe andre aktører til at blive bedre til at servicere deres kunder. For eksempel når video- og spilproducenter hjælper sundhedsmyndighederne med at lave apps til ældre og til demente. Og så sker væksten i brudfladerne mellem sektorer, som når teknologiiværksætteren teamer op med en forretningsmand og en designer. Det er ifølge Christian Bason fra Dansk Design Center den optimale opskrift på noget, der kan blive rigtig stort. Især hvis afsættet er at skabe løsninger på globale problemer som bæredygtig byudvikling, klima og miljø.

“Vi skal eksperimentere med, hvordan vores designressource kan give værdi i nye kontekster. Vi skal sørge for, at vi øger slagkraften og værdiskabelsen. Vi skal skabe mødesteder og platforme, hvor mennesker på tværs af faglighed kan mødes, og så skal vi dele det, der virker, så vi kan skalere det op. I dag kan de rigtige kompetencer ikke finde hinanden, og alt for ofte forbliver det for småt,” siger han og henviser til den nye film Design Disrupters, hvor nogle af verdens største plaformsvirksomheder er drevet af design.

“Design er løsningen på komplette udfordringer,” lyder det bl.a. i dokumentarfilmen, der handler om hvordan Airbnb, Uber, Netflix og Twitter og en række andre amerikanske techgiganter bygger forretningen på at skabe overlegne kundeoplevelser, som man skalerer og laver platforme på.

“Det er i det setup, vi skal finde frem til, hvad danske virksomheder kan bidrage med. Hvor kan vi differentiere os med noget dansk eller nordisk,” siger Christian Bason.

Artiklen er skrevet af og videregivet med tilladelse fra Mandag Morgen. Originalartiklen kan tilgås her.