Ansøg om deltagelse i NEXT LEVEL FASHION

Next level fashion logo_ Hvid baggr.

Igen i år tilbydes udvalgte modevirksomheder muligheden for at deltage i NEXT LEVEL FASHION. Forløbet har en værdi af 25.000, men er gratis for de modevirksomheder, som udvælges.

NEXT LEVEL FASHION er målrettet ledere i etablerede modevirksomheder, som ønsker at udvikle deres forretning. Forløbet giver dig som deltager konkrete redskaber til at identificere og tackle din virksomheds mest afgørende udfordringer. Samtidig får du lejlighed til at møde nogle af branchens skarpeste profiler og udbygge dit professionelle netværk.

NEXT LEVEL udbydes af More Creative i samarbejde med HEADSTART FASHION. Forløbet faciliteres af eksterne udviklingskonsulenter fra Manto A/S med speciale i forretningsudvikling inden for de kreative erhverv.

NEXT LEVEL er for modevirksomheder, der ønsker at udvikle forretningen og få ny inspiration. Hver virksomhed kan deltage med 1-2 personer på ledelsesniveau.

Program

NEXT LEVEL FASHION består af fire sessioner med fire overordnede temaer. Om formiddagen vil der være attraktive keynotes kombineret med øvelser og læring med afsæt i din egen virksomhed. Om eftermiddagen vil der være cases og workshops, hvor vi skal arbejde med forretningsmæssige problemstillinger og muligheder i modebranchen.

Information

Sted: Alle sessioner afholdes i og omkring Aarhus.

Tilmelding samt spørgsmål om forløbet kan rettes til: Christian Chapelle, +45 2920 4257, chc@aarhus.dk. Tilmeldingsfristen er den 20. april 2016 kl. 12.00.

Vi gør opmærksom på, at der er 10-15 pladser på forløbet. Deltagerne screenes og udvælges af HEADSTART FASHION og Manto A/S.