Akademikere stormer ind i modebranchen

Skærmbillede-2017-02-13-kl.-13.12

HEADSTART FASHION m.fl. har netop fået udfærdiget en dugfrisk rapport om livsstilsbranchen i Region Midtjylland, hvor modebranchen er langt den største aktør.

Under finanskrisen gjorde man fra virksomhedernes side klar til svære tider, mens man med ansættelser af akademikere samtidigt forsøgte at tilføre nye kompetencer inden for blandt andet onlinesalg, større brug af de sociale medier, CSR og bæredygtighed generelt.

Nu ses der fremgang i branchen, og det er især eksportomsætningen, der er blevet forøget – 58 % af denne findes i store midtjyske virksomheder som Bestseller, Hummel, DK Company etc. 

Eksporten i livsstilserhvervene beliggende i Region Midtjylland betyder utrolig meget. Ifølge nye tal trækker eksporten nemlig omsætningsfremgangen. Den høje eksport afspejler, at livsstilsvirksomhederne i regionen er bevidste om, at væksten skal findes uden for landets grænser. Når virksomhederne i Region Midtjylland klarer sig godt, smitter det naturligvis positivt af på regionen” – Christian Chapelle, CEO for HEADSTART FASHION. 

Midtjylland tegner sig for halvdelen af eksporten i mode og møbler i Danmark.

Livsstilserhvervenes store eksporttunge virksomheder har i stort omfang hovedsæde i Region Midtjylland, hvor mere end halvdelen af eksporten findes, båden inden for mode og møbler.

Herunder ses de syv vigtigste punkter fra rapporten:

  1. Livsstilserhvervene omsatte for 144,8 mia. kr. i 2014 (mode tegner sig for hele 57%).
  2. Den samlede omsætning i livsstilserhvervene er øget med 12 mia. kr. siden 2008.
  3. Eksportomsætningen i livsstilserhvervene er gået frem fra 43 mia. kr. til 53 mia kr. – eksport tegner sig hermed for langt den største del af livsstilserhvervenes samlede omsætningsfremgang.
  4. I perioden 2012-2016 er livsstilserhvervenes fuldtidsbeskæftigelse øget med 6%.
  5. Mode er den klart største aktør i livsstilsbranchen med 57% af beskræftigelsen i 2014.
  6. Inden for mode er antallet af akademikere steget med over 50% fra 2008-2014. Dette ligger væsentligt over udviklingen i alle erhverv.
  7. Fra 2008-2014 er værditilvæksten inden for beklædning øget med 10%

Læs hele rapporten her

Rapporten er udfærdiget af HEADSTART FASHION, Lifestyle & Design Cluster og E-Statistik