Åbningen af ANYbody – The body and beyond

anybody_HSF

Fredag den 31. marts inviterede HEADSTART FASHION i samarbejde med Danish Fashion Institute, Femme Regionales, Ane Lynge-Jorlén og Salling til åbningen af ANYbody.

ANYbody er et avantgardeprojekt, hvor 13 udvalgte designere og kunstnere igennem beklædningsdragter stillede spørgsmålstegn ved, hvad der er tilladt, og ikke tilladt når vi klæder os på.

Gæsterne ankom til de rå og industrielle omgivelser på Balticagade, som udgjorde de perfekte rammer for projektet. De deltagende gæster lagde bl.a. øre til oplæg fra Ane Lynge-Jorlén samt hovedtaler Penny Martin, Chefredaktør på magasinet The Gentlewoman. Penny Martin har samarbejdet med nogle af de mest progressive aktører i modebranchen, inklusiv Alexander McQueen, Peter Saville, Kate Moss og Hussein Chalayan.

Spektakulære dragter med et budskab

Under det spektakulære show kunne gæsterne opleve dragter med hver deres budskab. Blandt andet var der en dragt med rødder stikkende ud for at minde os om, hvor vigtigt det er at have jordforbindelse, en deform krop som var overtaget af naturens blomster, samt en dragt lavet med inspiration til alt den tyggegummi, der sidder fast på gaderne, samt mange flere.

Dragterne kan opleves i Sallings udstillingsvinduer i Søndergade i Aarhus fra den 1. – 9. april. Hver dag frem til den 5. april vil dragterne blive aktiveret, når modeller iklæder sig kreationerne og bliver den del af bybilledet.

Se de stemningsfulde billeder fra åbningseventen på Balticagade herunder.

Læs flere artikler om ANYbody herunder:

Jyllandsposten 

Stiften 

The Fashion Lens