Arkitektur: Kristian Skovbakke Villadsen

This one -STAMERS_KONTOR_IMG_4261 (1)

Kristian Skovbakke Villadsen
Arkitekt MAA, partner og direktør
Gehl

Gehl, startet i 2009 af Helle Søholt og Jan Gehl, har banet vejen for at bygge byer til mennesker gennem brugerfokuserede observationsstudier.

Metropoler som New York, Melbourne og København inspireres af dit arbejde til at skabe såkaldte “liveable” byer. Kan du uddybe dine erfaringer og tilgang?

De seneste 16 år har Gehl arbejdet i over 250 byer i mere end 50 forskellige lande, og lige meget hvor vi er, tager vi os tid til at udforske, hvordan den fysiske form, som byen har, påvirker menneskers liv. Vi ved med sikkerhed, at hver eneste gang en by forandrer sig, vil det påvirke måden, vi lever vores liv på godt og ondt.

Vi har udviklet os fra udelukkende at bruge observationsstudier til at udnytte data til anbefalinger, implementeringer og evalueringer – grundlæggende har vi skabt en ny proces for planlægning og design af byer med mennesket i centrum. I denne proces er forbedringer baseret på menneskers faktiske brug af byen. I dag har vi meget varierende opgaver – fra politik og strategi for byer som New York og Shanghai til egentlige planer og design som Bassin 7 på Aarhus Ø. Vi udvikler fortsat vores observationsresearch – i Aarhus og en række andre nordiske byer har vi for nyligt kortlagt værdien af sociale netværk for kulturlivet.    

Hvad har mennesker brug for i byer? Og hvad er den største trussel mod, at opnå hvad de har brug for?

Mennesker har brug for mennesker, de har brug for byrum, som inviterer dem til at dele en bred vifte af oplevelser, og de har brug for byrum, som bidrager til en høj livskvalitet hver eneste dag.

Den største trussel er, at selvom (næsten) alle byer i verden har livability som en del af deres vision, forbliver dette ofte som ord og gode intentioner, simpelthen fordi byer sjældent har data om, hvordan mennesker lever med i byudviklingen.

Når nye byer bygges eller gamle ombygges er målet, at de skal være livable, men designbeslutninger har en tendens til at være baserede på tilgængelige standardparametre som økonomi, trafikmodeller og konstruktionseffektivitet, men uden at måle på livskvaliteten. At gøre denne data tilgængelig for beslutningstagerne er nøglen til at prioritere og forstå, hvad liveability betyder i byplanlægning.

Skærmbillede 2017-10-02 kl. 10.59.47

Der ser ud til at være en migration fra mindre landsbyer til større byer. Arbejder din fremgangsmåde med, hvordan man kan gøre landsbyen til et mere indbydende sted at bo, leve og arbejde i?

Vi ved, at urbanisering er et igangværende globalt fænomen. Uanset skalaen er vores udgangspunkt det samme; det starter altid med mennesker. Det er relevant at observere, hvordan mennesker interagerer med miljøet i deres by. Og det er lige så vigtigt at levere byrum af høj kvalitet, mødesteder, diversitet og muligheder for grøn mobilitet i små byer, som det er i storbyområder. Den største forskel er måske, at vi i landsbyerne ofte ser begrænsede ressourcer og en manglende kritisk masse. Det betyder, at engagement og ejerskab bliver et endnu vigtigere element i planlægningsprocessen for at styrke lokale initiativer og samskabelse.

Du har inspireret byer til at omfavne fodgængerovergange og cykelstier. Som H. G. Wells sagde: ‘I Utopia vil der være overflod af cykelstier’. Kan vi stadig tro på, at byer kan være utopier? Og hvad skal vi gøre for at arbejde hen imod denne ambition?

Utopi er på en måde et uopnåeligt ideal, men det burde det ikke være at skabe byer for mennesker. Infrastruktur til fodgængere og cyklister er en vigtig faktor for at skabe en bæredygtig fremtid, men det er også et redskab til at gøre byer tilgængelige og sikre for alle aldre og alle indkomstgrupper – både for lokalbefolkning og turister. Man kan sige, at den mest effektive måde at sikre et  indbydende og menneskelig ‘interface’ til en by er ved at lave gode betingelser for fodgængere og cyklister. Det handler i virkeligheden om at skabe tiltrækningskraft og egenkapital i byen, og det bør ikke være et utopisk ideal.

I 2017 vil arkitekturkonference RISING Architecture Week sætte fokus på Byen, Samfundet og Materialer. Hvis vi skulle designe en ny by fra bunden på baggrund af de tre emner, hvordan burde vi så designe den?

Byer er uafhængige enheder, der skal tilbyde alle nødvendige faciliteter: uddannelse, biblioteker, rekreative områder, boliger, arbejdspladser, butikker mv. Og de skal have en fysisk ramme med et rumligt hierarki af gader, pladser og parker – tilgængeligt for alle.

Byerne skal have mangfoldighed, fleksibilitet og lige adgang for alle. Når man skaber en by, skal den være inkluderende for alle. Samfund handler om at være en del af noget større end en selv. I øjeblikket er segregering en af de største udfordringer i byer. Derfor er det nødvendigt at have offentlige rum, som vi deler på trods af forskelle for at skabe følelsen af et samfund. At se hinanden i samme rum er nøglen til at opnå perspektiv og empati til at forstå, at vi alle tilhører det samme samfund, selvom vi lever vores liv forskelligt. Materialerne skal selvfølgelig være bæredygtige og genanvendelige, og de skal anvendes i forhold til skala, diversitet, kvalitet og taktilitet i en given kontekst for at give de største positive indvirkninger på menneskers liv med de tilgængelige ressourcer.

I programmet for Aarhus 2017 har vi en række fremtidige projekter. Hvad er dit håb og din vision for fremtiden, og hvordan ser Danmark ud i år 2097?

Vi har brug for byer, hvor det er let at leve godt. De fleste baserer deres livsstil på, hvad der er mest bekvemt, nemt og tilgængeligt i deres hverdag. Så vi skal skabe byer, hvor den mest bekvemme, nemme og tilgængelige livsstil er den mest bæredygtige – så simpelt er det.

Læs flere spændende casehistorier fra kreative erhverv her.