Danmark i arbejde med vækstplan for kreative erhverv·design

unavngivet

Danmarks kreative erhverv står stærkt.

Dansk design og arkitektur er kendt verden over, og den danske mode- og beklædningsbranche har de senere år øget omsætningen og internationaliseringen markant. Desuden har dansk film og tv gennem en årrække vundet flere priser ved store internationale prisuddelinger, hvilket er med til at trække turister og talenter til landet samt styrke Danmarks internationale brand som kreativ nation. De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi. I 2010 beskæftigede de ca. 85.000 personer (årsværk) i såvel service som produktion og omsatte for ca. 200 mia. kr. De kreative erhverv udgør derved 6-7 pct. af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. Udviklingen har især været gunstig i dele af mode- og beklædningsbranchen, hvor også produktiviteten er højere, end den generelt er i danske virksomheder.

Læs mere om vækstplanen nedenfor eller download rapporten på PDF her