A More Creative … Sydkorea?!

Sydkorea kreativ økonomi

For nylig blev konferencen Policy Forum on Innovation Policy and Creative Economy afholdt i Seoul. Formålet var at belyse, hvordan innovationspolitik og kreativ økonomi bør være et politisk fokuspunkt – fuldstændig ligesom til A More Creative Denmark-konferencen, som blev afholdt i Aarhus for få måneder siden.

Innovation og kreativitet er essentielle for den sydkoreanske økonomi. Konferencens oplægsholdere pointerede, at erhvervsliv og politikere skal understøtte den innovation, som samfund i det 21. århundrede i stigende grad er afhængig af.

Sydkoreas økonomi er i de seneste år stagneret, og landet kan i den nærmeste fremtid se en betydelig del af sin arbejdsstyrke forsvinde i takt med, at befolkningen bliver ældre. Der er dog et særligt stærkt lys i mørket for den sydkoreanske økonomi, og det hedder computerspil.

Sydkoreas computerspilerhverv er hurtigvoksende og er den fjerdestørste i verden målt på omsætning med en arbejdsstyrke på over 87.000 og en eksportomsætning på 3,2 millioner dollars i 2014. En del af den store succes tilskrives understøttelse af erhvervet gennem innovationspolitik.

Innovationspolitik og kreativ økonomi er essentielle for økonomisk vækst

Boe Ine Lee, seniorøkonom i World Bank, som var medarrangør af Policy Forum on Innovation Policy and Creative Economy, udtalte under konferencen:

“Innovation policy and creative economy are very critical for sustainable economic growth in the era of global economic slowdown for not only developing countries but also advanced economies.”

Dagsordenen for Policy Forum on Innovation Policy and Creative Economy var innovationspolitik og kreativ økonomi – fuldstændig som til A More Creative Denmark-konferencen, som blev afholdt i november 2015.

Du kan læse mere om A More Creative Denmark her, hvor videomateriale, oplægsholdernes præsentationer og de vigtigste pointer kan læses. A More Creative Denmark afholdes også i 2016 – følg med på LinkedIn og Twitter, hvor datoen vil blive offentliggjort.