Virtual reality for begyndere

screen-shot-2016-09-30-at-09-04-49

2017 Academy inviterer til et to dages begynderkursus i Virtual Reality i samarbejde med VIA Film & Transmedia.

Arbejder du med eller inden for digitale medier? Så kom og få en grundig introduktion til virtual reality. Vi tilbyder indsigt, kundskab og ’hands- on’ redskaber, som du kan gå direkte hjem og bruge i dit arbejde.

OM KURSET

2017 Academy og VIA Film & Transmedia er gået sammen om at skabe dette tilbud i forbindelse med Kulturhovedstad Aarhus 2017. Kurset giver på kort tid et omfattende
indblik i ’Virtual Reality’ som en ny type medie og samtidig hvilke muligheder, der åbner sig, med den populære og aktuelle teknologi. Vi har skabt tilbuddet i samarbejde med
Kristian Emil Andreasen fra Aarhus-virksomheden Kanda, der har solid erfaring med både Virtual Reality og 360-graders video.

Målgruppe

Kurset er primært til dig der underviser i, eller arbejder med, kommunikation, reklame- og mediebranchen samt i produktionsselskaber.

Program

I løbet af det to dage lange kursus, sætter vi fokus på Virtual Reality og 360-graders video som fænomener, med udgangspunkt i case-eksempler fra virksomheden Kandas og Kristian Emils egne erfaringer. Kurset fungerer som en art workshop med en kombination af oplæg og praktiske øvelser, der sikrer en nemmere overførsel til egen praksis.

Tid og sted

Fredag den 4. november 14.00-18.00 2016
Lørdag den 5. november 10.00-16.00 2016
VIA, Filmbyen 2, 8000 Aarhus C

Pris

Kurset er etableret i samarbejde med 2017 Academy, og koster 3200,- per person ekskl. Moms, men inklusiv forplejning og materialer.

Tilmelding

Tilmelding til dette kursus skal ske senest den 7. oktober 2016, og der er et maksimalt deltagerantal på 20 personer.
Tilmelding sker via dette link.

For yderligere info, kontakt Thorsten Høegsberg fra 2017 Academy på thp@via.dk eller 87551940