Risikovillig kapital – investorprocessen fra planlægning til penge på bogen

Risikovillig kapital - investorprocessen fra planlægning til penge på bogen

Væksthus Midtjylland har fornøjelsen af at invitere til master class for ambitiøse iværksættere, der søger risikovillige investorer.

Dagens toastmaster er Kenneth Larsen fra Keystones, der er specialister i at rejse kapital og som har hjulpet med at tiltrække mere end 200 mio. kr. til danske start-ups. Keystones har derudover selv hånden på kogepladen i en række start-ups.

Få styr på din business case og brug den til at definere din investorradar.

Skal du i dialog med business angels, innovationsmiljøer, venturefonde … eller bare glemme alt om det?

Få større indsigt i investorernes screenings-metoder. Hvad er godt nok, når det drejer sig om investormaterialet? Hvilket flow skal en præsentation have, hvor gennemarbejdet skal budgettet være – og hvordan håndterer du bedst investordialogen?

De største dealbreakers af dem alle – kapitalbehov og værdisætning. Vi tager tyren ved hornene, og laver sammen en konkret værdisætning på en virksomhed – og tilbyder efterfølgende sparring på prisen på netop din virksomhed.

Forhandlingsprocessen med en investor byder på en stribe interessante faldgruber. Vi gennemgår en række case-eksempler og dykker ned i udvalgte term sheets.

Program for dagen kan downloades her.

Information

Master class’en afholdes onsdag d. 8. februar, kl. 10.30-12.00, The Inn Company, Ny Banegaardsgade 48, 8000 Aarhus C.

Målgruppen er iværksættere i region Midtjylland, som har et CVR-nummer, der er under tre år gammel, og som har vækstpotentiale og -ambitioner.

Se programmet for dagen her. Du kan tilmelde dig arrangementet gratis ved at sende en mail til Sabina Bigom senest d. 2. februar på swb@keystones.dk