How Can We Feed the World?

How Can We Feed the World

Aarhus 2017 Festival Event
Præsenteret af Folkeuniversitetet i Aarhus og Hearts & Minds Festival og More Creative

I fremtiden er de fødevarekilder, vi er afhængige af for at kunne overleve, ikke tilstrækkelige til at brødføde verdens befolkning. Den nyeste viden og forskning gør det dog muligt for os at gentænke og udfordre de måder, vi producerer og forbruger på. Folkeuniversitetet i Aarhus og Hearts & Minds Festival vil fokusere på det mest presserende spørgsmål for vores fremtid: ‘Hvordan kan vi brødføde verden? Hvordan kan vi bedst udnytte jordens fødevareressourcer? Hvordan kan vi omsætte ord til handling, der batter?

Ved denne særlige event omdannes Godsbanen til et laboratorium, hvor entusiastiske forskere præsenterer livlige diskussioner, mens vi serverer en blanding af musik, teater og innovative måltider, designet til at give stof til eftertanke. Kom og vær med, og lær noget om fremtidens mad, når vi træder ind i et rum af idéer, hvor alle sanser kommer i spil.

Programmet omfatter også et oplæg af den verdensberømte antropolog Richard Jenkins. Han gør os klogere på, hvordan omverdenen ser på den danske tilgang til traditioner og mad.

Med
RICHARD JENKINS

Dato
22. september

Sted
Godsbanen, Aarhus

Publikum
Unge og voksne


Forretningsperspektiv

How can we feed the World? vil gavne deltagere fra fødevareindustrien og andre kreative erhverv. Region Midtjylland vil være forum for udveksling af ideer og erfaringer ved at skabe nye partnerskaber og løsninger på komplekse udfordringer som ses på fødevareområdet.

Gennem tværfagligt samarbejde vil deltagere blive opdateret på de nyeste fødevaretrends, såsom insekter og tang, og samtidig blive oplyst om politiske spørgsmål, såsom miljøhensyn og overskydende mad. Det tværfaglige samarbejde er skabt for at for at henvende sig til og nå den bevidste forbruger.

Fagfolk og offentligheden vil mødes for at dele ny inspiration og ideer til en bedre fremtid. De vil især forsøge at besvare morgendagens store spørgsmål: How can we feed the World?

Denne side vil blive opdateret i takt med, der frigives mere information om arrangementet. Se alle de spændende events fra kreative erhverv, der holdes i regi af Aarhus 2017 her.

Dette event er en del af Aarhus 2017's officielle eventpogram. Se hele Aarhus 2017's eventtema ‘Kreative Erhverv’ her