High Tech – Human Touch

seismonaut-hightech_humantouch-id_k2 (1)

Region Midtjylland, Aarhus Universitet og More Creative inviterer til gratis konference om vigtigheden af humanistiske og kreative kompetencer.

I takt med at den digitale og teknologiske udvikling sætter sit præg på samtlige brancher og organisationer, er der et stadigt større fokus på, hvad automatisering og kunstig intelligens egentlig betyder for vores arbejdsmarked og fremtidige kompetencebehov. Er der nok jobs til os alle og hvad skal vi kunne i fremtiden?

Flere og flere indikatorer peger på, at teknologiudviklingen ikke kan klare sig med ingeniører og programmører. Der er brug for folk med humanistiske og kreative profiler, der kan afkode menneskelige behov, navigere i etiske problemstillinger, udarbejde kreative forretningskoncepter, formidle sprogligt skarpt til globale kulturer og skabe communities som nye afsætningskanaler.

Konferencen High Tech – Human Touch sætter spot på fremtidens kompetencebehov i en digital tidsalder. I løbet af dagens program udfordrer vi en lang række eksperter, tænkere og praktikere til at give bud på, hvorfor de humanistiske, kreative og sociale kompetencer er afgørende komponenter for fremtidens vækstskabelse, iværksætteri og erhvervsudvikling.

Konferencen afholdes af Region Midtjylland, Aarhus Universitet og More Creative i samarbejde med iMidt og Aarhus 2017.

Læs mere og tilmeld dig konferencen gratis her.