Gratis konference: VR CONNECT

Deltag i en ny type konference, som har som mål at inspirere dig til, hvordan du og din organisation kan bruge Virtual Reality (VR) i eksempelvis markedsføring, kunde- og salgsaktiviteter, kommunikation og i træningsøjemed.

Hvad er VR CONNECT?

I Filmby Aarhus arbejder de med digitale oplevelser i bred forstand, og netop VR har vist sig utroligt nyttig i kommunikation- og træningssammenhæng, fordi det kan skabe en høj grad af engagement og indlevelse. Dét vil de gerne vise dig – på en måde hvor du selv oplever værdien heraf.

Til VR Connect fortæller de ikke blot om VR, men de bruger VR som redskab i selve fortællingen. Gennem VR og livestreaming er man som deltager til stede til samme konference, hvad enten man rent fysisk befinder sig i Aarhus, Hamborg eller Malmø. Alle deltagere bliver udstyret med hver deres VR-headset gennem hele konferencen, og der vil blive vist mange eksempler på VRs anvendelser.

Grundet formatet har vi kun mulighed for at tilbyde 30 pladser ad gangen per by (Aarhus, Hamborg og Malmø), men vi holder konferencen to gange på samme dag. Dvs. at der i alt er 60 pladser i Aarhus fordelt over de to gange.

Hvornår og hvor?

VR CONNECT foregår tirsdag d. 12. juni kl. 09.00 og kl. 13.30

I Aarhus finder VR CONNECT sted hos VIA Film & Transmedia, Filmbyen 2-4, 6. sal, 8000 Aarhus C

Tilmelding

Deltagelse er gratis, men der er no show-gebyr. Billetterne fordeles efter først-til-mølle. Du tilmelder dig her: https://www.eventbrite.co.uk/e/vr-connect-tickets-45927671903

Når du har trykket ”Register”, kommer du videre til en blanket, hvor du skal vælge, på hvilket tidspunkt, du ønsker at deltage.

Mere info

Ønsker du at blive klogere på konceptet eller at se programmet, inden du tilmelder dig, kan du læse mere her: http://createconverge.eu/2018/05/17/vr-connect-3-locations-1-conference/

For spørgsmål, skriv til Regitze Mai Møller på: remm@aarhus.dk eller Kirsten Langgaard på: kirlal@aarhus.dk