Fra idé til forretningsmodel

screen-shot-2016-09-30-at-09-07-37

2017 Academy inviterer til en workshop om forretningsudvikling i samarbejde med VIA University College.

Hvordan får du udviklet, konkretiseret og ikke mindst ”solgt” din idé? På denne workshop arbejdes der med processen omkring at konkretisere, udvikle og præsentere din idé i en konkret kontekst.

Om kurset

Denne workshop giver dig kompetencerne til at professionalisere arbejdet med din idé eller projekt fra idégenerering – gennem projektudviklingen – og til en egentlig konceptualisering. På kurset får du teknikker og metoder til at italesætte og kontekstsætte værdier i idéer og projekter, samt træning i at pitche dine idéer og projekter til de rigtige modtagere.

Målgruppe

Workshoppen henvender sig primært til iværksættere, entreprenører og projektledere, men også dem, der enten vil eller skal arbejde med forretningsudvikling.

Program

Julie Østergaard Jensen fra VIA Design og Business underviser på workshoppens to dage, hvor hun blandt andet vil beskæftige sig med:

  • Præsentation af idéer & projekter
  • Udvikling, modificering og konkretisering af idéer
  • Sæt idé i en kontekst (Forretningsmodel / personlig model)
  • Udvikl og vælg Value Proposition & USP
  • Præsentation (pitch)

Undervisningsformen gennemføres med en kombination af gruppebaseret og individuelt arbejde.

Tid og sted

Tirsdag den 1. november kl. 9.00-16.00
Tirsdag den 8. november kl. 9.00-16.00
VIA, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C

Pris

Workshoppen koster 3800 ekskl. Moms, men inklusiv forplejning og materialer.

Tilmelding

Tilmelding til dette kursus skal ske senest den 4. oktober 2016 via dette link.

For yderligere info, kontakt Thorsten Høegsberg fra 2017 Academy på thp@via.dk eller 87551940