Creative Tastebuds: Exploring How Brain and Culture Collaborate On Taste

Creative Tastebuds

En del af Europæisk Gastronomiregion 2017
Præsenteret af Smag for Livet, Aarhus Universitet, Aarhus 2017 og More Creative

I mødet mellem naturvidenskab og humaniora stiller dette symposium nye spørgsmål om smag. Vi inviterer publikum til at tænke over følgende: Hvilke forbindelser er der mellem kultur og hjerne, når det handler om smag? Naturvidenskab og humaniora arbejder normalt i vidt forskellige sfærer, når de forsøger at forstå, hvorfor der er mad, vi kan lide, og mad, vi ikke kan lide.

Smag for Livet synes, det er på tide at arbejde mere tværfagligt og udvikle nye syn på smag. Symposiet præsenterer synspunkter fra førende personer fra den humanistiske og den naturvidenskabelige verden, og performere fra de kreative erhverv vil gå tæt på og udfordre disse synspunkter ved at gå i dialog med forskerne og lave eksperimenter med publikum.

Med
OLE G. MOURITSEN, CHARLES SPENCE, BEE WILSON, JOHN PRESCOTT, DAVID HOWES, DAVID SUTTON, GORDON SHEPHERD, CAROLE COUNIHAN, LONE WIGGERS, MARK SCHATZKER, MARIJE VOGELZANG, CHRISTIAN PUGLISI

Dato
4. – 5. september

Sted
Aarhus Teater og Centralværkstedet

Publikum
Voksne

Se hjemmesiden www.creativetastebuds.dk


Forretningsperspektiv

Gastronomi skaber i øjeblikket vækst i Aarhus og Region Midtjylland. Innovative restauranter og kokke, nye fødevaremarkeder og udvidet forskning på mad og smag har bidraget til, at regionen er blevet en central spiller i den europæiske gastronomi.

Dette symposium har til formål at inspirere et bredt publikum: forskere, restauratører, arkitekter, fødevareproducenter, kokke og madskribenter. En tværfaglig og kreativ tilgang indbyder til nye og innovative samarbejder, hvilket gør det muligt at stille nye spørgsmål om smag: Hvordan kan vi tænke arkitektur og smag sammen? Hvad er forholdet mellem smag og ernæring? Hvordan kan vi tale om smag i et nyt sprog?

Ved at gå i dialog om disse temaer og mange andre bidrager symposiet til det igangværende arbejde om at at udvikle gastronomien i Region Midtjylland. Symposiet er en platform for nytænkning: fra restaurantkoncepter, forskningsprojekter og måder at bygge køkkener, til ideer, menuer, fødevarer og kogebøger.

Dette event er en del af Aarhus 2017's officielle eventpogram. Se hele Aarhus 2017's eventtema ‘Kreative Erhverv’ her