Aarhus Walks On Water

Aarhus Walks On Water

En Aarhus 2017 Commissioned Event i samarbejde med More Creative og Region Midtjylland. Præsenteret af Aarhus Universitet, VIA UC, Headstart Fashion, Silkeborg Produktionshøjskole og The Big Picture/Interactive Denmark

Bered dig på et spektakulært og anderledes modeshow, når mode og ny teknologi sammen går på vandet fra Aarhus og ud i verden. Aarhus Å, Dokk1 og Aarhus Havn udgør scenen for Aarhus Walks on Water, der omfatter digitale facadeshows, interaktive e-tekstiler og lydrum.

Digital scenografi sætter rammerne, når Europas mest talentfulde unge modedesignere og -udviklere viser deres kollektioner af teknologi-forstærket tøj og tilbehør på en flydende catwalk skabt til havfruer og havmænd. Aarhus Walks on Water transformerer byens nye rum, hvor åen møder det åbne hav, ved hjælp af billeder og film, lys og lyd, skabt i et tværfagligt samarbejde på innovationscamps og workshops, mellem unge designere, studerende og regionens kreative erhverv.

Dato
16. September 2017
Kl. 20:00

Sted
Havnebassinet ved DOKK1
Aarhus C.

Publikum
Alle

Få mere information om eventen her.


Forretningsperspektiv

Aarhus Walks on Water når internationalt ud til europæiske designskoler og globale modevirksomheder or at indføre nye wearable-teknologier til offentligheden.

Intelligente tekstiler og wearables kommer til at være et marked inden for kreativ innovation. Nye brugersegmenter skal engagere sig for at styrke markedet, og her spiller design og mode en afgørende rolle i udviklingen.  

Aarhus Walks on Water har inviteret unge, upcoming designtalenter fra hele Europa til at deltage i Aarhus Walks on Water-konkurrencen. Vinderen vil blive annonceret på en prisbelønnede ceremoni under Spot Festival i april 2017.

Modevirksomheder i regionen opfordres til at blive en del af det unikke projekt ved at inddrage de prisvindende designere og lade dem skabe tøj, der integrerer wearable-teknologien. Deres design vil blive præsenteret for offentligheden på den flydende catwalk ved det spektakulære modeshow den 16. september 2017 ved Aarhus Havn.

Op til modeshowet vil Aarhus Walks on Water være vært for en række aktiviteter for borgerne, herunder sommerskoler, messer, workshops samt konferencer for branchen. Med et fokus på psykisk og fysisk velvære skal aktiviteterne udløse en ny opfattelse af ‘supermenneske’ gennem kunstneriske wearables for både handicappede og raske.

Denne side vil blive opdateret i takt med, der frigives mere information om arrangementet. Se alle de spændende events fra kreative erhverv, der holdes i regi af Aarhus 2017 her.

Dette event er en del af Aarhus 2017's officielle eventpogram. Se hele Aarhus 2017's eventtema ‘Kreative Erhverv’ her