Hvordan kan vi understøtte de kreative erhverv?

Kreativ erhverv

More Creative afholdt den 10. november 2015 konferencen A More Creative Denmark. Formålet var at sætte vækst gennem kreative erhverv på dagsordenen. Konferencen blev skabt i samarbejde med Region Midtjylland, Aarhus 2017, Dansk Erhverv og Reg Lab.

En fyldt konference og venteliste med deltagere fra ikke blot de kreative erhverv, men også fra de øvrige erhverv, embedsposter, byråd, kommuner etc. har vist, at der er stor interesse for, at de kreative erhverv skal realisere deres fulde potentiale.

Konferencen bød blandt andet på tre forskellige spor, som fokuserede på de kreative erhverv og henholdvis rammebetingelser, øvrige erhverv samt den offentlige sektor. Sporene bød – foruden oplæg fra kreative erhvervsaktører – på diskussioner. Disse diskussioner udmundede i en række anbefalinger til, hvordan de kreative erhverv i endnu større omfang kan levere innovationskraft til produktionsdanmark og i endnu højere grad bidrage til løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Anbefalinger fra dagen

Konferencens spor udledte en række anbefalinger henvendt både den offentlige sektor samt de kreative og øvrige erhverv.

Hvordan kan andre erhverv boostes via kreative erhverv og kreative kompetencer?

  • Et råd til erhvervsvirksomhederne er at skille R&D-afdelingerne fra hinanden, så begge afdelinger får bedre arbejdsvilkår og ikke kannibaliserer hinanden. Afdelinger skal dog have adgang til at bruge ressourcer i andre afdelinger.
  • Det er nødvendigt for andre erhverv at gøre op med den romantiske ide om kreativitet. Kreativitet kan læres, skal disciplineres og må gerne være i en form for systematik.
  • På arbejdspladserne skal kollektive lærings- og evalueringssystemer udvikles. Tværfaglige arbejdsprocesser er vigtige for at skabe grobund for kreativitet. Der skal afsættes tid til disruptive innovationsprocesser, men vigtigst er det, at der bliver fulgt op på dem. Det betyder, at ledelsen skal have mod til at satse på at skabe en struktur for kreativitet og sætte den ind i en strategisk sammenhæng. Det er en synlig og lydhør ledelse, der gør, at virksomheden kan gå fra kaos til struktur i forhold til kreativitet.

Hvordan kan de kreative erhverv være med til at skabe nye løsninger i den offentlige sektor?

  • Hvis de kreative virksomheder skal kunne levere nye løsninger til det offentlige, skal det offentlige tage iværksætterens perspektiv og være mere fleksibel, agil og risikovillig i sin indkøbspolitik.
  • Der skal skabes en bedre og mere struktureret indgang til de offentlige indkøb, f.eks. ved at lade embedsmænd sidde sammen med kreative virksomheder i det daglige eller bruge de offentlige institutioner eks. plejehjem som living labs.
  • Det er vigtigt, at de kreative erhverv bliver mere bevidste om, hvordan den offentlige sektor fungerer, hvad de kan tilbyde sektoren – og dermed være mere proaktive og selv skabe muligheder.

Hvordan kan vi skabe de optimale rammer for de kreative erhverv?

  • Der mangler en kommerciel forståelse hos de kreative. Dette kan eventuelt afhjælpes af tværgående netværk mellem kreative, forretningstænkende og praktikere, som faciliteres allerede fra uddannelse og hele vejen igennem virksomhedernes livscyklus.
  • Det er vigtigt at tænke erhvervsmæssige rammevilkår i en virksomheds livscyklus. Der er ikke samme behov på alle tidspunkter i virksomhedens udvikling, og det er derfor vigtigt, at der er tilbud i erhvervsfremmesystemet til alle udviklingstrin.
  • Den offentlige sektor skal levere risikovillighed – f.eks. kapital, ressourcer, netværk eller alternative former for finansiering – uden at forlange afkast på kort sigt. Men de kreative erhverv skal ikke særbehandles til døde – det er vigtigt at bygge bro til det eksisterende erhvervsfremmesystem samtidigt.

Konferencen bød også på spændende oplæg fra nationale og internationale eksperter, som gav indblik i de kreative erhvervs vækstpotentialer og -barrierer. Du kan læse om konferencen her.