Gastronomien i den østjyske undergrund

gastronomisk underground

Seks kokke stod i køkkenet og kreerede en menu, hvor retterne hver især tog udgangspunkt i lokale råvarer fra regionen.

Flere steder i landet mødes en større gruppe kokke for at udleve deres ideer og lade kreativiteten få frit løb. I Aarhus og omegn hedder denne gruppe Gastronomisk Undergrund.

Hvorfor Gastronomisk Undergrund?

Ideen bag konceptet Gastronomisk Undergrund er at skabe en innovativ legeplads for det spirende kokkevækstlag i regionen, som har lyst til at bryde rammerne for, hvad man kan og må servere på en restaurant. ”Det er et venue væk fra den normale restaurantscene, hvor den eneste regel er, at der ingen regler er”, fortæller arrangør Anne Bendtsen fra Agrotech, som står bag konceptet. Målet er at skabe et frirum for de unge gastronomer, hvor hverken køkkenchef, menukort eller gæster sætter begrænsninger for legen. Det handler ikke om at præsentere en nøje afstemt menu, men derimod at give gæsterne et spændende indblik i, hvad der rører sig i den gastronomiske undergrund.

Følg Gastronomisk Undergrund på Facebook.

Råvarernes muligheder

Arrangør Østjyllands Spisekammer, der sammen med Agrotech står bag arrangementet, havde i dagens anledning inviteret producenter, indkøbere, restauratører, grossister og kokke som gæster til middagen. ”Vi har en masse fantastiske råvarer i regionen, og derfor har kokkene fået til opgave at lege med nogle af Østjyllands råvarer og produkter”, fortæller projektleder CamilleElming. Aftenen var en mulighed for fødevarevirksomheder og indkøbere at se og opleve alternative anvendelser af produkterne, samt skabe nye relationer og kontakter.

 

gastronomisk underground

En af desserterne var et tema over ”ost”, hvor kokken Mark Veber Bak Hansen fra Restaurant Gastromé havde kreeret en fromage formet som en rødkit ost, pakket den ind i pergamentpapir og serveret på en skål hø.

 

Læs mere om Gastronomisk Undergrund her.

Kokken og smagen i fokus

Med kokken som trendsetter var forventningerne, at potentialet var stort for nye samarbejdsaftaler i det uformelle møde mellem parterne. ”Vores håb er, at parterne kan se, smage og opleve produkterne i en ny sammenhæng og få kreativt input til, hvordan man kan bruge det i egen forretning. Der er kokkene rigtig gode til at vise, hvilke muligheder, der er i at tilberede et helt slagtekid eller anvende den gamle kornsort ”sort havre”, som har et højt proteinindhold og er fyldt med antioxidanter. Det giver et helt andet indblik i produkterne, fremfor hvis indkøberne så det i et katalog som et listenummer sammen med andre produkter”, siger Camilla Elming.

gastronomisk underground

Der var rig mulighed for at møde andre folk fra fødevarebranchen og skabe nye kontakter til middagen, hvor målet var at inspirere indkøbere og producenter til at spise, snakke og på sigt laver nye samarbejder.

Netværket skaber værdi

”Det er en god måde at få indblik i nye produkter og møde producenterne på”, siger konsulent ved AB Catering Lars Lægdsgaard Olsen. AB Catering Aarhus leverer dagligt fødevarer, drikkevarer og non-food artikler til alle former for professionelle køkkener i området. ”Efter i aften har jeg snakket med nogle producenter, som jeg især er interesseret i – og som vi fremadrettet formentlig vil indføre i vores salgskatalog. Vi har mange restauranter som kunder, og derfor er vi nødt til at være opdateret på de sidste nye trends inden for gastronomien – og der er Gastronomisk Undergrund en god indgangsvinkel til ny inspiration og nye netværk”, slutter han af.

Skal fastholde talenter i området

Ud over at være gastronomisk legeplads fungerer Gastronomisk Undergrund som et udstillingsvindue for de unge kokkekræfter, hvor de kan vise deres værd og vision. ”Det er en måde til at fastholde de unge talenter i området, så de ikke rejser væk fra regionen, men rent faktisk har en platform, hvor de kan udtrykke sig og skabe netværk kokke imellem”, oplyser Camilla Elming. ”Kokkene kan være med til at fremme udviklingen af fødevareerhvervet i området, så derfor bruger vi dem ofte i vores aktiviteter”.

Gastronomisk Undergrund er en aktivitet under partnerskabet Gastronomisk Forretningsudvikling.