Arkitektur 2.0

arkitektur 2.0

Internationalisering

Arkitektur 2.0 er et branchepartnerskab i fuld udvikling og vi arbejder i øjeblikket med konkrete aktiviteter, der tegner partnerskabets profil og formål med bl.a. at eksponere og styrke det internationale forretningspotentialer for regionens arkitektbranche. Blandt hovedaktiviteterne i 2014 er den store vandreudstilling, Create with Aarhus. Stadtentwicklung einer nordischen Metropole. Udstillingen fortæller den gode historie om den helhedsorienterede byudvikling, der er særligt for Aarhus – og hermed eksponeres de projekter og virksomheder, der i disse år er med til at skabe fremtidens bæredygtige by. Udstillingen har siden november, hvor den var årets udstilling på de fælles nordiske ambassader i Berlin og blev besøgt af flere end 8000 gæster på blot måned, turneret rundt i Tyskland og er siden blevet vist i Wilhelm Wagenfeld Haus i Bremen og forventes at komme til Hamborg i efteråret 2014. Desuden har udstillingen ekstraordinært været vist i det ny Moesgaard Museum i forbindelse med den årlige Erhverv Aarhus Konference i maj 2014.

Indtil videre har 10.000 gæster besøgt udstillingen foruden de 250 deltagere på Aarhus Konferencen.

Architecture & design to Improve Play and Learning – A Danish Perspective 

– Internationalt pressebesøg i Region Midtjylland, august 2014.

Med det internationale pressebesøg eksponeres Aarhus og arkitektbranchen i udlandet og kommer i 2014 rundt i Region Midtjylland med besøg i blandt andet Tjørning, Silkeborg, Ry, Egå og Aarhus. Pressebesøget “Architecture & design to Improve Play and Learning – A Danish Perspective” afvikles netop i år, som er 200 året for implementering af undervisningspligt i det danske uddannelsessystem, der med tiden er blevet kendt og anerkendt over hele verden. Mens vi fejrer vores uddannelsessystem, ønsker vi at invitere den internationale presse til at opleve eksemplariske eksempler på arkitektur og design, der skaber inspirerende læringsmiljøer og legende ude- og byrum. Programmet byder på on-site visits, en kurateret reception og udstilling, talks omkring udvalgte arkitekturprojekter, netværk og den officielle åbning af Aarhus Festuge af HM, Dronning Margrethe II. Delegationen består af en udvalgt international presseskarrer fra Canada, Kina, Tyskland, Norge, Sverige, England og Tyrkiet som repræsenterer magasiner som AZURE, DESIGN WORLD og MONOCLE.

arkitektur 2.0

Be inspired – press visit 2013.

I 2013 så vi en stor interesse for Aarhus i udlandet, hvor 11 journalister gæstede byen i sensommeren  – en event arrangeret af and+, Danske Ark og DDAI. Højt estimerede internationale magasiner som MARK Magazine og Canadian Architect var blandt de deltagende medier, der alle, i de efterfølgende artikler, udviste stor begejstring for byen mod nord, der er i rivende udvikling. ”Be inspired” var temaet for de tre dages pressebesøg, og det ses tydeligt, hvordan delegationen har ladet sig inspireret af besøget: 11 artikler og en dokumentarfilm har indtil videre været det journalistiske outcome af pressebesøget i Aarhus for medier i lande som Kina, Rusland, Holland, Canada, Sverige, England, Tyrkiet og et samlet læseroplag på ca. 7. mio. læsere.

arkitektur 2.0